Købmand
Vil du stå i spidsen for hele Bornholms MADmarked – og være med til at gøre MENY til Danmarks stærkeste dagligvarebrand?
Er du drevet af godt købmandskab, kvalitet og en stærk lokal tilstedeværelse? Har du mod på en tilværelse med ansvar, indflydelse og stor frihed i dagligvarebranchens mest ambitiøse supermarkedskoncept?
Så har du nu en enestående mulighed for at blive selvstændig købmand i MENY Rønne – et moderne, nyligt renoveret MADmarked, der hver dag samler bornholmere om gode MADoplevelser.
Velkommen til MENY – en del af Dagrofa
MENY er en del af Dagrofa-koncernen og arbejder målrettet på at blive Danmarks stærkeste dagligvarebrand.
MENY holder af mad og mennesker – og leverer kvalitet, faglighed og kundeservice i særklasse.
I MENY kaldes medarbejderne for MADarbejdere – fordi fagstolthed, passion og samarbejde er en del af hverdagen. Medarbejderne hjælper hinanden, støtter hinanden og udvikler sig sammen – altid med kunden og MADoplevelsen i centrum.
MENY er især kendt for sit store udvalg af ferskvarer – fra kød og fisk til delikatesse, ost, frugt og grønt – samt et af landets stærkeste vinsortimenter. Kæden består af 116 butikker og over 5.000 faguddannede MADarbejdere.
Om MADmarkedet i Rønne
MENY Rønne er et markant og veletableret MADmarked med høj lokal opbakning og et stærkt kundegrundlag. Butikken er gennemrenoveret og fremstår lys, moderne og inspirerende – med fokus på madglæde, indbydende afdelinger og et bredt kvalitetsudvalg.
Butikken er ejet af KFI Erhvervsdrivende Fond, som også ejer Bornholmercentret – hvor MENY-butikken er et centralt omdrejningspunkt. I dag beskæftiger MADmarkedet 31 engagerede MADarbejdere.
Din nye hverdag som købmand
Som selvstændig købmand i MENY får du både ansvar og frihed til at drive og udvikle din egen butik – i tæt samspil med dit team og lokalsamfundet.
Du har det overordnede ansvar for drift, MADarbejdere og forretningens udvikling – med opbakning fra en stærk kæde og et solidt netværk.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Lede, udvikle og motivere et engageret team på tværs af afdelinger
- Sikre høj butiksstandard og stærke kundeoplevelser
- Arbejde strategisk med sortiment, kampagner og indkøb
- Sætte ambitiøse og realistiske udviklingsmål
- Styre økonomi, budget og driftsoptimering
- Gøre MENY til det stærkeste dagligvarebrand på Bornholm – med særligt fokus på ferskvarer
- Igangsætte og forankre lokale tiltag, der skaber nærhed og relevans
- Opbygge og pleje relationer – både internt og eksternt
Hvem er du?
Du har solid erfaring fra en ledende stilling i dagligvare- eller conveniencebranchen – og kan dokumentere stærke resultater. Du er en inspirerende leder og har et naturligt købmandsgen.
Det forventes, at du:
- Motiverer og udvikler medarbejdere – og skaber arbejdsglæde
- Har overblik, struktur og flair for det menneskelige og lokale
- Er kundeorienteret og skaber indkøbsoplevelser i særklasse
- Trives med ansvar og frihed
- Har gennemslagskraft og et højt energiniveau
Det får du hos MENY
- Muligheden for at drive Bornholms største og mest komplette MADmarked
- En moderne, renoveret butik med store udviklingsmuligheder
- Sparring og opbakning fra Dagrofa og MENY-kæden
- En stærk og engageret ejer i form af KFI Erhvervsdrivende Fond
Vil du være købmand for hele Bornholms MADmarked?
Så hører vi meget gerne fra dig.
MENY samarbejder med GML-HR om rekrutteringen. Du er velkommen til at kontakte Partner Lars Gaarde på tlf. 21 21 00 94 for en fortrolig dialog.
Send din ansøgning og CV via ’Søg stillingen’. Der afholdes løbende samtaler, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
- Department
- Sales
- Rolle
- Store Manager
- Lokationer
- MENY · Rønne
