P&C Partner til ATP i Holstebro
Motiveres du af tæt samarbejde, stærke relationer og muligheden for at gøre en konkret forskel for både ledere og organisation? Har du erfaring med at omsætte virksomhedens behov til relevante indsatser og være en værdiskabende sparringspartner for ledere? Så er du måske ATP’s nye People & Culture Partner i Holstebro.
En forretningsnær People & Culture-rolle
Som People & Culture Partner bliver du en tæt strategisk og operationel sparringspartner for centerdirektøren og ledergruppen i ATP’s kundecenter i Holstebro.
Du rådgiver om ledelse, organisation og medarbejdere og bidrager til at styrke ledergruppens samlede ledelseskraft. Samtidig får du en central rolle i at udvikle organisationens kompetencer og understøtte centeret, når nye opgaver og ydelsesområder skal integreres.
Dine væsentligste opgaver bliver at:
rådgive, sparre med og udfordre centerdirektøren og ledergruppen
understøtte organisations- og kompetenceudvikling
bidrage til tydelig kommunikation, trivsel og følgeskab i forbindelse med forandringer
omsætte ATP’s fælles People & Culture-initiativer til lokal værdi
skabe sammenhæng mellem kundecenteret og People & Culture på koncernniveau
varetage personaleledelsen af egne medarbejdere inden for HR og rengøring.
Du bliver en del af ATP’s People & Culture-funktion med ca. 40 kolleger inden for blandt andet HR Partnering, HR Operations, HR Development, Talent Acquisition og Arbejdsmiljø. Samtidig har du din daglige forankring i kundecenteret i Holstebro, hvor du arbejder selvstændigt i samarbejde med centerets HR-konsulent. Du refererer til Vice President People & Culture, Gitte Bøgh.
Med blik for mennesker, ledelse og forretning
Du har solid erfaring som People & Culture Partner, HR Business Partner eller fra en tilsvarende rolle i en større og kompleks organisation. Du har et stærkt HR-fagligt fundament og er vant til at rådgive ledere på flere organisatoriske niveauer. Du forstår forretningens behov og kan omsætte dem til konkrete indsatser inden for ledelse, organisation og kompetenceudvikling.
Som person er du relationsskabende og tillidsvækkende. Du kan stå fast, når det er nødvendigt, og formår at kombinere nærvær og samarbejde med professionel gennemslagskraft. Samtidig arbejder du struktureret og sikrer, at beslutninger og initiativer bliver ført ud i livet og forankret i organisationen.
Du har desuden:
erfaring med organisationsudvikling, forandringer og kompetenceudvikling samt evnen til at omsætte forretningens behov til relevante People & Culture-indsatser
gode relationelle kompetencer og formår at skabe tillid, følgeskab og konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af organisationen
en organisatorisk forståelse og situationsfornemmelse, der gør dig i stand til at navigere sikkert i en større og kompleks organisation
handlekraft og evnen til at implementere og forankre løsninger i tæt samarbejde med forretningen.
Stillingen kræver en høj grad af lokal tilstedeværelse, og du bor derfor inden for rimelig kørselsafstand til Holstebro. Du skal forvente løbende rejseaktivitet til ATP’s lokation i Hillerød og lejlighedsvis til ATP's øvrige centre.
ATP tilbyder
Hos ATP bliver du en del af en organisation med en tydelig samfundsopgave og høje faglige ambitioner. Du får en synlig og indflydelsesrig rolle tæt på forretningen og mulighed for at sætte dit præg på både den lokale organisation og den fælles People & Culture-agenda.
Vil du være en del af ATP?
ATP samarbejder med GML om stillingen, og du er velkommen til at kontakte Partner Susanne Reinert på telefon +45 2115 8781 for at høre mere. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
ATP ønsker en fair rekrutteringsproces og beder dig derfor om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder. Inden ansættelse indhentes en straffeattest, som ikke må give anledning til bemærkninger.
- Department
- Human Resource
- Rolle
- Human Resource Partner
- Lokation
- Region Midtjylland