Product Coordinator med teamlederansvar
Træd ind i et team, hvor faglighed og passion går hånd i hånd
Er du en erfaren Product Coordinator, der brænder for at skabe struktur, sikre stabil drift og samtidig har erfaring med at facilitere et stærkt og selvkørende team? Trives du med at have styr på detaljerne, optimere arbejdsgange og arbejde med nye teknologier som AI, så vil vi gerne høre fra dig.
Erfaren Product Coordinator med blik for optimering og samarbejde
På vegne af Maki A/S søger vi en erfaren Product Coordinator, der kan spille en central rolle i at sikre et tæt og effektivt samarbejde mellem leverandører og Buyers på virksomhedens brands. Du har styr på detaljerne, overblikket og sikrer, at alt kører gnidningsfrit, både i den daglige drift og i de kritiske sæsonperioder.
Samtidig forventes det, at du aktivt arbejder med optimering af processer og arbejdsgange, herunder hvordan data, systemer og AI kan anvendes til at arbejde smartere og skabe endnu bedre flow og kvalitet.
Træd ind i et team, hvor faglighed og passion går hånd i hånd
Du bliver en del af team Commercial, som består af Commercial Managers, Product Managers, Buyers og Product Coordinators. Teamet arbejder tæt sammen på tværs og har en stærk kultur præget af samarbejde, ansvar og engagement.
Dine ansvarsområder er:
· Sikre tæt samarbejde med leverandører og kolleger i Commercial, Salg og Marketing
· Oprettelse og opfølgning på indkøbsordrer med fokus på rettidig levering
· Vareoprettelse, sortimentsopfølgning og vedligeholdelse af masterdata
· Sikre rettidige vareprøver til showrooms og kunder
· Proces- og deadlinestyring i forbindelse med lokalisering af produkter, manualer og emballage
· Sikre relevant informationsflow til Salg, Marketing og Supply Chain
· Arbejde aktivt med procesoptimering, herunder brug af data og AI
· Facilitere samarbejde og udvikling i Coordinator-teamet
· En mindre teamlederrolle med fokus på at facilitere frem for at styre
Derudover får du en teamlederrolle for et mindre team bestående af fem Product Coordinators. Rollen fylder ikke størstedelen af din tid, men er en vigtig del af stillingen.
Vi søger en erfaren teamleder, der:
· Skaber rammerne for, at teamet kan arbejde selvstændigt
· Giver plads til teamets egne prioriteringer og problemløsning
· Finder balancen mellem den formelle lederrolle og rollen som medspiller i hverdagen
· Har blik for teamets trivsel, både det synlige og det, der ligger under overfladen
· Du varetager de klassiske ledelsesopgaver som 1:1-samtaler, udvikling, trivsel og løn, men din vigtigste opgave er at sikre momentum, samarbejde og et stærkt fællesskab i teamet uden at overtage styringen.
Vi forestiller os, at du:
· Har +8 års erfaring som Product Coordinator, gerne fra en B2B-virksomhed og retail
· Har erfaring med teamledelse og trives i en rolle, hvor ledelse fylder mindre end driften
· Arbejder struktureret og har stærk sans for detaljer og overblik
· Har interesse for eller erfaring med at arbejde med AI og digitale værktøjer
· Er en stærk samarbejdspartner, der bidrager positivt til teamets dynamik
· Kommunikerer flydende på dansk og engelsk
· Er teknisk stærk og erfaren bruger af ERP-systemer, eksempelvis Navision 2018, samt Excel og gerne Power BI. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Perfion.
Hvem er Maki?
Maki A/S er én af Nordens førende distributører af legetøj og repræsenterer mere end 100 attraktive brands i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Produkterne sælges i mere end 6.000 butikker og webshops, og selv om virksomheden udelukkende arbejder B2B på de nordiske markeder, understøttes salget gennem markedsføring målrettet slutbrugerne.
Deres Purpose
Kernen i alt, hvad Maki gør, er et klart formål, som guider beslutninger, former kulturen og driver den værdi, der skabes for kunder, brand owners og samarbejdspartnere.
We connect leading toy brands & kids
– to inspire play, learning & growth
Deres værdier
Makis værdier er skabt i fællesskab af medarbejdere og ledelse. De er fundamentet for måden, virksomheden arbejder på, og det er vigtigt, at du kan se dig selv i dem:
Ordentlighed – i alt hvad vi gør
Relationer – vi lykkes sammen
Værdi – vi leverer resultater
Fremdrift – altid i udvikling
Hvad kan Maki tilbyde dig?
· En central rolle med stor indflydelse på både drift og udvikling
· Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
· Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
· Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
· En uformel arbejdsplads med humor, tempo og sammenhold
· Sociale aktiviteter og et aktivt fællesskab
Lyder det som noget for dig?
MAKI A/S samarbejder med GML A/S om denne proces. Du er velkommen til at kontakte Partner Kristian Aagaard på telefon 20 52 66 95 for at høre mere. Alle henvendelser behandles fortroligt.
- Lokationer
- Maki A/S · Hørning