Key Account Manager til Slagter Lampe
Erfaren og ansvarsbevidst Key Account Manager – detailhandel til Slagter Lampe
Vil du have ansvar for nøglekunder i detailhandlen hos en solid dansk fødevareproducent med stærke traditioner og værdier? Motiveres du af forhandling, kundeudvikling og kommercielle resultater? Og vil du arbejde med et prisbelønnet sortiment, hvor kvalitet og smag er i fokus?
Slagter Lampe er en sønderjysk familievirksomhed grundlagt i 1939 og drevet af tredje generation. Virksomheden producerer pølser og specialiteter med respekt for håndværket og leverer i dag til detailhandlen over hele landet. Med et moderne pølsemageri og klare vækstambitioner søger Slagter Lampe nu en Key Account Manager, der kan udvikle samarbejdet med deres vigtigste detailkunder.
Bliv en del af et dygtigt og familiært team og tag ansvar for nøglekunderne
Som Key Account Manager får du det kommercielle ansvar for udvalgte nøglekunder i detailhandlen. Du arbejder tæt på markedet og har ejerskab for hele kunderejsen, fra forhandling og planlægning til eksekvering og opfølgning.
Du får en central rolle i at sikre, at Slagter Lampes sortiment er korrekt listet, stærkt eksekveret og lønsomt positioneret hos kunderne.
Dine primære opgaver vil være:
Drive og udvikle langsigtede samarbejder med detailkunder
Gennemføre årlige forhandlinger om priser, sortiment, kampagner og vilkår
Udarbejde og eksekvere kunde- og aktivitetsplaner
Sikre effektiv eksekvering i butik i samarbejde med interne funktioner
Arbejde struktureret med salgsdata, performance og potentialer
Identificere nye forretningsmuligheder og bidrage til vækst i detailkanalen
Du er selvstændig, relationsstærk og en naturlig samarbejdspartner
Du er kommercielt stærk, struktureret og trives med ansvar for egne kunder. Samtidig forestiller vi os, at du:
Har erfaring fra en fødevareproducent med salg til detailhandlen
Har arbejdet med nøglekunder, indkøbsorganisationer og kædesamarbejder
Er en sikker forhandler og arbejder målrettet med sortiment, pris og kampagner
Arbejder analytisk og omsætter data til konkrete handlinger
Bliv en del af en solid virksomhed med klare værdier
Du bliver en del af en solid og værdibåret familievirksomhed, hvor håndværk og kvalitet er fundamentet for forretningen. Rollen giver dig et selvstændigt ansvar og mulighed for at arbejde tæt på beslutningerne i en uformel organisation med høj faglighed og stort engagement. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med kolleger, der deler en stærk stolthed over produkterne og den kvalitet, Slagter Lampe står for.
Klar til næste skridt?
Slagter Lampe samarbejder med GML om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Martin Salling på telefon +45 3133 8229 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på "Ansøg" knappen.
- Department
- Sales
- Rolle
- Key Account Manager
- Lokationer
- Slagter Lampe · Vojens