Business Solution Architect
Vil du forbinde forretning, data og teknologi – og skabe reel værdi i en international fødevarevirksomhed?
KMC er en af verdens førende producenter af kartoffelbaserede fødevareingredienser og eksporterer mere end 90 % af produktionen til over 90 lande. KMC er en moderne andelsvirksomhed ejet af danske kartoffelavlere og arbejder målrettet med bæredygtighed, cirkulær økonomi og innovation. Hos KMC arbejder man ud fra filosofien om, at KMC skal være et godt sted at være.
Hos KMC er IT ikke kun support – det er en strategisk nøglefunktion. KMC står midt i en ambitiøs digital rejse, hvor data og moderne teknologier skal omsættes til bedre beslutninger, stærkere processer og øget konkurrenceevne. Derfor oprettes nu en ny og central rolle som Business Solution Architect – du vil få direkte reference til Head of IT.
Som Business Solution Architect bliver du det centrale bindeled mellem forretning og IT. Du får en nøglerolle i at identificere forretningsbehov, modne idéer og designe robuste, skalerbare digitale løsninger – med særligt fokus på KMC’s dataplatform baseret på Microsoft Fabric.
Du arbejder på tværs af hele værdikæden – fra produktion og supply chain til salg, finans, HR og R&D – og er med til at sikre, at data omsættes til konkret og målbar forretningsværdi.
Nogle af dine arbejdsopgaver bliver at:
Samarbejde med forretningen om at identificere, prioritere og modne analytiske og digitale use cases
Omsætte forretningsstrategi til konkrete data- og digitaliseringsinitiativer
Designe og videreudvikle løsninger på KMC’s dataplatform (Microsoft Fabric) – fra prototype til drift
Udarbejde løsningsarkitektur, datamodeller og integrationsprincipper
Deltage som løsningsarkitekt i større forretningsprojekter, fx ERP- og systemmoderniseringer
Sikre sammenhæng mellem dataplatform, kernesystemer og OT-/produktionsmiljøer
Drive adoption i forretningen og sikre, at løsningerne faktisk bliver brugt og skaber værdi
Hvem er du?
Du har solid erfaring i krydsfeltet mellem forretning, IT og data – fx som Solution Architect, Analytics Consultant, Data Scientist eller lignende. Det har givet dig en stærk forståelse for dataplatforme, datamodellering, lakehouse/DWH-arkitektur og semantiske lag samt evnen til skabe følgeskab og sikre implementeringen i driften.
Du er vant til at arbejde værdibaseret med business cases, hypoteser og eksperimentdesign og kan forklare kompleks analyse i et beslutningsorienteret sprog. Du stærke værdikædeforståelse gør, at du aktivt bidrager til den samlede digitale transformation hos KMC.
I KMC værdsætter man både menneskelige og faglige kompetencer og mener, at et godt sted at være er et sted, hvor medarbejderne er engagerede, tager ansvar og yder deres bedste. Hos KMC vægtes samarbejde, og man behandler hinanden ordentligt og med gensidig respekt.
Arbejdssted: Brande
Tag det næste skridt i din karriere
KMC samarbejder med GML om denne rekruttering. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Henriette Toftgaard Pedersen på +45 60 21 02 31. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Om KMC
KMC er en af verdens førende producenter af kartoffelbaserede fødevareingredienser, og forretningen er baseret på en cirkulær tankegang med respekt for kartoflens mange muligheder.
KMC er en moderne andelsvirksomhed, som udvikler og producerer kartoffelbaserede ingredienser, såsom dehydrerede kartoffelpulverprodukter, fibre og protein. Hvert år anvender KMC mere end 2 million tons kartofler i deres produktioner i Brande, Karup og Toftlund. Virksomheden investerer kontinuerligt i ny procesteknologi og fødevaresikkerhed (FSSC 22000, ISO 22000 (HACCP), GMP+, ISO 50001 m.fl.).
Med base i Brande, Midtjylland, eksporterer KMC i dag over 90% af produktionen til 90 lande. Dette håndteres gennem egen salgsorganisation, egne salgsselskaber i England, Tyskland, Asien og Mellemøsten samt gennem distributører.
Læs mere på: https://www.kmc.dk/
- Department
- Information Technology
- Rolle
- Information Technology Architect
- Lokationer
- KMC · Brande