Senior Accounting Manager
Overordnet regnskabsansvar for enhed i international vækstvirksomhed
Er du klar til at tage det overordnede ansvar for regnskab, compliance og rapportering i en dynamisk og ambitiøs organisation i vækst? Motiveres du af at arbejde hands-on med regnskab, procesforbedringer og ledelse i et miljø præget af samarbejde og udvikling?
Velkommen til Saferoad Traffic
Saferoad Traffic er den førende aktør inden for vejsikkerhedsløsninger i Norden. Virksomheden tilbyder en bred pallette af produkter og ydelser: Afspærring (Work Zone Protection), Færdselstavler og vejudstyr (Signs & Traded Goods) og Støjskærme (Noise Protection).
Kulturen er uformel, pragmatisk og præget af samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Saferoad er i vækst og har fokus på løbende forbedringer, digitalisering og udvikling af processer. Virksomheden ejes af private equity-selskabet FSN Capital, der er en betydende investor med fokus på mellemstore selskaber i Norden og det øvrige nordlige Europa.
Central regnskabsrolle med ansvar for drift og udvikling
Som Senior Accounting Manager får du det overordnede ansvar for regnskab, revision og compliance for Saferoad Traffic i Danmark. Du leder et mindre team på tre medarbejdere inden for Accounts Payable, Accounts Receivables samt en i Payroll/HR, og du har selv en operationel rolle i månedsafslutning, periodiseringer, afstemninger og kvalitetssikring.
Du sikrer, at alle regnskabsmæssige og lovgivningsmæssige krav overholdes, herunder udarbejdelse af årsregnskab, koordinering med revisorer og rapportering til både koncern og myndigheder. Du arbejder tæt sammen med både lokale og internationale stakeholders og bidrager til at ensrette processer og rapportering på tværs af gruppen.
Saferoad er i gang med en spændende udvikling, hvor der bl.a. er fokus på løbende forbedringer, digitalisering og udvikling af processer. Som Senior Accounting Manager får du mulighed for at præge både din egen rolle og virksomhedens udvikling.
Du får din daglige base på kontoret i Odense, hvor du bliver en del af et stærkt og engageret team. Hertil vil der være nogen rejseaktivitet i de nordiske lande.
Dine ansvarsområder
- Måneds- og årsafslutning, balanceafstemninger, periodiseringer og hensættelser
- Udarbejdelse af rapportpakker til koncernen, herunder nøgletal og analyser
- Ledelse og udvikling af dit team
- Deltagelse i årsregnskab og revisionsproces samt sikring af compliance med ÅRL/IFRS
- Udarbejdelse af cash flow- og likviditetsrapportering
- Moms, skat, Intrastat og øvrige indberetninger
- Videreudvikling af interne kontroller, processer og dokumentation
- Automatisering og forbedring af rapportering (Excel/Power BI/ERP)
- Understøttelse af budgetter, forecasts og ad hoc analyser til ledelsen
- Deltagelse i ERP-projekt (NAV til BC 2026)
- Håndtering af bankrelationer, leasing og garantier
- Rapportering af IFRS 16-leases til Group Finance
Du refererer direkte til Finance Business Partner og arbejder tæt sammen med VP Finance for koncernen.
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse (fx cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende) og mindst 6 års erfaring fra en finansiel controller-rolle, revision eller som regnskabsansvarlig. Du har erfaring som regnskabschef eller som den øverst ansvarlige for regnskabsaflæggelse og compliance for en juridisk enhed med tilsvarende kompleksitet.
Du er struktureret, ansvarlig og detaljeorienteret, og du trives med at arbejde hands-on med både systemer og rapportering. Du har stærke regnskabsmæssige kompetencer, solid forståelse for ÅRL og kendskab til IFRS, og du er rutineret i Excel – gerne med erfaring i Business Central eller Navision. Erfaring fra matrixorganisation og kapitalfondsejet virksomhed er en fordel.
Du er analytisk stærk, proaktiv, samarbejdsorienteret og god til at kommunikere komplekst stof enkelt. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau.
Saferoad Traffic tilbyder
Du bliver en del af en organisation med en sund økonomi, ambitiøse målsætninger, uformel tone og hvor der er højt til loftet og stor mulighed for at præge både din egen rolle og virksomhedens udvikling. Der tilbydes fleksible arbejdstider, et stærkt fagligt miljø og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Bliv en del af Saferoads rejse
Rekrutteringen sker i samarbejde med GML A/S. Du er velkommen til at kontakte partner Søren Laigaard-Andersen på +45 2074 4492 for yderligere oplysninger og en fortrolig drøftelse af dine muligheder i stillingen. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
- Department
- Finance
- Rolle
- Finance Manager
- Lokationer
- SafeRoad A/S · Odense
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote