NCC Asfalt - Afdelingschef - København
Afdelingschef - NCC Asfalt - København
Ledelse og udvikling af spændende forretningsenhed
NCC Asfalt er den største og bedst performende asfaltvirksomhed i Danmark. Virksomheden fremstiller alle typer asfalt og er specialist i at udlægge asfaltbelægninger. Hvert år gennemføres et stort antal projekter med udlægning af asfalt på veje og arealer – de største motorveje, de mindste cykelstier, lufthavne, P-pladser, broer, fabriks- og lagerhaller samt staldgulve.
Som afdelingschef får du ansvaret for to asfaltfabrikker på Sjælland (København og Vestsjælland), en større projektorganisation samt 14 asfalthold, fra store maskinhold til mindre håndhold. I alt ca. 70 medarbejdere.
Forretningen er en salgs- og entrepriseorganisation, hvor der gennemføres et stort antal projekter årligt. Som afdelingschef er det vigtigt, at du kan navigere i et konkurrencepræget marked. Dette, kombineret med forholdsvis høj kompleksitet, betyder, at du skal have styr på forretningen for at få en rentabel drift.
Du får ansvaret for produktion på to fabrikker, entreprisestyring og udlægning af asfalt. Ansvarsområdet er bredt og dækker alt fra salg og planlægning til produktion og udlægning, hvor der skal eksekveres på en stor projektportefølje.
Dine opgaver
Du får en afvekslende hverdag, hvor nogle af dine væsentligste opgaver bliver:
- Opnåelse af mål for økonomi, kvalitet, effektivitet og kundetilfredshed
- Økonomisk ansvarlig på alle niveauer – budget, prognose, månedsafstemninger
- Sikre, at beregninger, risikostyring og prisfastsættelse er i overensstemmelse med gældende retningslinjer
- Sikre den bedste kapacitetsudnyttelse – effektiv planlægning, produktion og implementering – samt match mellem kapacitet og volumen
- Sikre udrulning, implementering og opfølgning på strategiske initiativer
- Godkendelse af omkostninger og tilbud i overensstemmelse med beslutningsproceduren
- Udvikling af organisationen og medarbejdernes kompetencer
- Sikring af gode og langvarige kunderelationer
- Overholdelse af interne værdier, sikkerhed, miljø og kvalitet
- Langsigtet planlægning og omkostningseffektiv produktion
Din profil
Du har formentlig en teknisk uddannelse som ingeniør, gerne kombineret med økonomisk/ledelsesmæssig uddannelse. Du har flere års erfaring med linjeledelse fra projektvirksomhed eller salgs-/entrepriseorganisationer.
Rollen kræver en strategisk og operationel leder, der kan balancere drift, salg, økonomi, personaleledelse og kundekontakt i en kompleks og konkurrencepræget branche. Erfaring med optimering af processer og forandringsledelse vil være en fordel.
Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt og motiverer dine medarbejdere. Du trives med forandringer, tager ansvar og har blik for både resultater og trivsel.
Vi tilbyder
Du får en spændende stilling, hvor du kan bruge dine ledelsesmæssige og faglige erfaringer til at sikre fortsat udvikling af forretning og organisation. Du får stor frihed til at drive forretningen, og der vil være opbakning til dine initiativer til optimering og udvikling. Du bliver en del af en organisation, hvor værdier og udvikling er i centrum.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på +45 2074 4492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. Ansøg ved at klikke på ”Søg stillingen”-knappen.
- Department
- General Management
- Lokationer
- NCC Industry A/S · Ejby
Kollegaer
NCC Industry A/S · Ejby
Hvordan ser processen ud?
Enhver rekruttering er forskellige, men typisk er forløbet således:
- Hvis vi ser matchet mellem dig og virksomheden, bliver du kontaktet af en af vores konsulenter.
- Herefter har vi en indledende afklaringssamtale, hvorefter der tages stilling til videre forløb.
- Hvis ja, vil du typisk inviteres til kognitiv og personlighedstest, som gennemgås på efterfølgende samtale.
- Til nogle stillinger vil der også være caseløsning.
Går alt, som det skal, vil vi slutteligt præsentere dig for kunden, som tager stilling til endelig ansættelse.