Kvalitetsleder til fødevareproducent i Midtjylland
Kvalitetsleder til fødevareproducent i Midtjylland
Har du solid erfaring med fødevaresikkerhed, certificeringer og kvalitetsledelse – og motiveres du af at opbygge og lede en afdeling med stor betydning for virksomhedens fødevarekultur, drift og udvikling? Så kan denne nyoprettede stilling som Kvalitetsleder være noget for dig.
Du bliver en central del af en moderne og ambitiøs fødevareproducent med base i Midtjylland, hvor du får ansvar for både den daglige kvalitetssikring og det strategiske kvalitetsarbejde. Stillingen refererer direkte til den administrerende direktør og rummer både personaleansvar og faglig ledelse af kvalitets- og laboratorieområdet.
Om virksomheden
Vores kunde er en veletableret fødevarevirksomhed som producerer både i eget brand og for en række stærke brands. Virksomheden råder over en moderne fabrik og er kendt for høj kvalitet, effektive processer og stor fleksibilitet. Virksomheden har et skarpt fokus på bæredygtighed og innovation og har ambitiøse planer for den videre udvikling.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som kvalitetsleder får du en bred og forretningskritisk rolle, hvor du bl.a. skal:
- Lede og udvikle kvalitetsafdelingen med fokus på fødevaresikkerhed, processer og myndighedskrav.
- Sikre og vedligeholde virksomhedens certificeringer (f.eks. IFS, BRC, ISO) samt overholde gældende fødevarelovgivning.
- Varetage dialog og myndighedsbehandling i forhold til fx myndighedsgodkendelser og fødevarekontrol.
- Have ansvar for ledelse og udvikling af kvalitetsafdelingens medarbejdere, herunder motivation, kompetenceudvikling og afholdelse af MUS og faglig sparring.
- Styre HACCP-programmet og auditprocesser internt og eksternt.
- Drive reklamationshåndtering, afvigelsesanalyser og løbende forbedringer i samarbejde med produktion og ledelse.
- Udarbejde næringsberegninger, mærkning og produktdokumentation samt øvrig NPD-processer i tæt samspil øvrige funktioner.
- Sikre strukturerede kvalitetsprocedurer og dokumentation i virksomhedens ledelsessystem (D4InfoNet).
- Have overordnet ansvar for ESG-aktiviteter, affaldshåndtering, CO₂-beregning og bæredygtighedsrapportering.
Du får budgetansvar for kvalitetsområdet og bliver ansvarlig for både driftsmæssige og strategiske beslutninger inden for afdelingen. Du arbejder tæt sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere og har en vigtig rolle i at forankre kvalitetsforståelse på tværs af organisationen.
Om dig
Vi søger en fagligt stærk og struktureret profil med naturligt lederskab og blik for både detaljer og helhed. Du har:
- En relevant fødevareteknisk uddannelse, fx som diplomingeniør i fødevareteknologi, eller bachelor i laboratorie-, fødevare- eller procesteknolog.
- Erfaring fra en lignende rolle i fødevarebranchen og solidt kendskab til fødevarelovgivning og kvalitetsstandarder.
- Indgående erfaring med HACCP, audit, dokumentstyring og myndighedskontakt.
- Analytisk og systematisk tilgang til opgaver samt evne til at skabe struktur og følgeskab.
- Stærke kommunikationsevner og erfaring med personaleledelse.
- Erfaring med Excel og ERP-systemer.
Du trives i en hverdag med både drift og udvikling, og du formår at holde hovedet koldt – også når det går stærkt.
Vil du være med til at præge kvalitetsarbejdet i en fødevarevirksomhed i vækst?
Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon 2074 4492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøg ved at klikke på ”Søg stillingen”-knappen.
- Department
- Health, Quality, Safety, and Environment
- Rolle
- Quality Manager
- Lokationer
- · Region Midtjylland

· Region Midtjylland
Hvordan ser processen ud?
Enhver rekruttering er forskellige, men typisk er forløbet således:
- Hvis vi ser matchet mellem dig og virksomheden, bliver du kontaktet af en af vores konsulenter.
- Herefter har vi en indledende afklaringssamtale, hvorefter der tages stilling til videre forløb.
- Hvis ja, vil du typisk inviteres til kognitiv og personlighedstest, som gennemgås på efterfølgende samtale.
- Til nogle stillinger vil der også være caseløsning.
Går alt, som det skal, vil vi slutteligt præsentere dig for kunden, som tager stilling til endelig ansættelse.