Category Buyer hos Schou Company
Schou Company A/S – Nordens største inden for non-food
Hos Schou Company A/S får du mulighed for at blive en del af en virksomhed, der er førende inden for non-food produkter til hus og have. Med hovedkontor i Kolding og et 3000 m2 stort showroom, samt et imponerende lager på 80.000 m2 leverer Schou produkter til kunder over hele Europa. Schou har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i bl.a. Norge, Sverige og Tyskland, hvilket gør os til en stærk aktør på det europæiske marked. De brænder for at gøre en forskel for deres kunder og integrerer bæredygtighed i alt, hvad de gør.
Din rolle – Mere end bare indkøb
Som Category Buyer i deres interiørafdeling bliver du nøglespilleren, der sikrer, at kunder altid får de rigtige produkter til de rigtige priser. Du bliver en vigtig del af teamet, hvor du arbejder tæt sammen med produktudvikling og salgsafdelingen for at udvikle og vedligeholde sortimentet i din kategori. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:
- Udvikling og optimering af produktkategorier.
- Styrkelse og udvikling af leverandørrelationer.
- Sourcing af nye leverandører og produkter.
- Sikring af, at produkter lever op til lovgivningskrav i samarbejde med kvalitets- og sikkerhedsteamet.
- Prisforhandling og indgåelse af rammeaftaler.
- Opfølgning på ordrer og håndtering af reklamationer.
Med ca. 25-30 årlige rejsedage får du mulighed for at besøge leverandører og deltage i messer, hvor du styrker det internationale netværk.
Er du den, vi leder efter?
Vi søger dig, der allerede har erfaring fra en lignende indkøbsrolle, og som er klar til at tage næste skridt i karrieren. Du er en positiv og ambitiøs person med stærke købmandsevner og en naturlig flair for at træffe beslutninger. Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med leverandører fra Fjernøsten, Indien eller Pakistan.
- Er en dygtig forhandler og forstår forretningsgange.
- Holder dig opdateret på trends og tendenser inden for dit produktområde.
- Arbejder struktureret og sikrer, at alle opgaver bliver fulgt til dørs.
Hos Schou får du mere end et job
Schou ved, at glade medarbejdere er nøglen til succes, og derfor tilbyder de en arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling. Hos Schou kan du glæde dig til:
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
- Sommerfester, julefrokoster og andre sociale arrangementer.
- En sund arbejdsplads med frugtordning, sundhedsordning og fitnessfaciliteter.
De har skabt et miljø, hvor du kan vokse både fagligt og personligt, og hvor man fejrer sine succeser sammen.
Er det dig, vi søger?
GML-HR hjælper Schou Company A/S med at finde den rette til denne spændende rolle. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Associate Partner, Kristian Aagaard, på +45 2052 6695. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Ansøg allerede i dag, og bliv en del af Schous spændende rejse. Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Procurement
- Rolle
- Category Manager
- Lokationer
- Schou Company A/S · Kolding
Schou Company A/S · Kolding
A unique career - Join us
Category Buyer hos Schou Company
Indlæser ansøgningsskema