Talstærk Indkøbskoordinator til KEN STORKØKKEN
Har du god talforståelse og flair for godt købmandskab og sublim kundeservice? Trives du i en afvekslende hverdag med højt tempo og forskelligartede opgaver? Så er det muligvis dig, vi søger!
Velkommen til KEN STORKØKKEN
Virksomheden er totalleverandør af isenkram, maskiner og inventar til storkøkkener, restauranter og kantiner i hele Danmark. KEN STORKØKKEN har en markedsledende position og et stort fokus på fortsat at være branchens foretrukne leverandør.
Missionen er at sikre kunden optimal funktionalitet i storkøkkenet via en professionel, individuel rådgivning og et bredt program af kvalitetsbaserede produkter og serviceydelser.
Virksomheden tror på samarbejde og udvikling. De er drevet af langvarige relationer til gavn for både medarbejdere såvel som forretningen. Det afspejler sig i deres kompetencer og ekspertise samt produktsortiment i topkvalitet.
Du bliver en del af et spændende handelshus med en særdeles interessant kundeportefølje!
Din nye hverdag
Med reference til indkøbschefen, får du den daglige kontakt til virksomhedens leverandører. Du bliver en del af et internationalt miljø, og du kommer til at arbejde på både dansk og engelsk.
Hverdagen er spændende og alsidig; du skal sikre disponering og leverancer samtidig med, at du deltager i afdelingens øvrige opgaver som stamdata, projekt- og administrative opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Daglig kontakt til leverandører og samarbejdspartnere både internt og eksternt.
- Vareoprettelse og vedligehold af stamdata.
- Disponering og ordreopfølgning
- Planlægning og koordinering i samarbejde med lageret.
- Reklamationsbehandling.
- Diverse administrative opgaver
Du arbejder fra hovedkontoret på Runetoften 15-17, 8210 Aarhus V.
Teamet har brug for disse kompetencer
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling, gerne fra en grossist- eller detailvirksomhed, hvor du har fået god erfaring som koordinator eller back-up inden for indkøb. Erfaring fra storkøkkenbranchen, eller QSR/CVS-markedet er en fordel.
Du skal arbejde med flere produktsortimenter og løbende bidrage til, at målsætningerne inden for lageromsætningshastighed og produkt tilgængelighed opfyldes.
I øvrigt kan man sige om dig at:
- Du trives med at have mange bolde i luften, hvor du sørger for at alle ender når sammen og alle deadlines bliver mødt.
- Du har en samarbejdende tilgang til både kollegaer, leverandører og kunder.
- God kundeservice er en del af din DNA.
- Du kommunikerer klart og tydeligt for at sikre en effektiv indkøbsproces.
- Du er talstærk og hjemmevant i brugen af Excel og Outlook og kommer hurtigt ind i forståelsen af ERP-systemer. Her bruges IFS.
- Du behersker engelsk i både skrift og tale på forhandlingsniveau. Tysk på brugerniveau er en fordel.
Det får du hos KEN STORKØKKEN
Stillingen som indkøbskoordinator er en spændende mulighed for at fortsætte karrieren i en virksomhed, hvor der er kort fra ord til handling og, hvor alle bliver hørt. Du får en vigtig rolle i en dynamisk og kompetent organisation, der kontinuerligt stræber efter forbedringer og fremskridt.
Der er rig mulighed for at udvikle de faglige og personlige kompetencer i rollen og også mulighed for at avancere på sigt. Kulturen er præget af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer samt en åben og positiv dialog i et inspirerende miljø.
Vil du være en del af KEN STORKØKKEN?
KEN STORKØKKEN samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent, Sandra Søndergaard, på telefon 4025 7363 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen”-knappen.
- Department
- Procurement
- Rolle
- Procurement Specialist
- Lokationer
- KEN STORKØKKEN · Aarhus
KEN STORKØKKEN · Aarhus
A unique career - Join us
Talstærk Indkøbskoordinator til KEN STORKØKKEN
Har du god talforståelse og flair for godt købmandskab og sublim kundeservice? Trives du i en afvekslende hverdag med højt tempo og forskelligartede opgaver? Så er det muligvis dig, vi søger!
Indlæser ansøgningsskema