Teamleder til People Partnering – GF Forsikring
Vil du være med til at sætte retningen for HR i en værdibaseret organisation? Hos GF Forsikring leder vi efter en teamleder, der brænder for mennesker, kultur og strategisk HR – og som vil stå i spidsen for People Partnering.
Hos os får du muligheden for at kombinere ledelse, udvikling og forretningsforståelse i en medlemsdrevet organisation, hvor nærvær, ordentlighed og overskud ikke bare er ord – men måden vi arbejder på hver dag.
Velkommen til dit nye team og Mennesker & Kultur
Som teamleder for People Partnering får du en central rolle i at sikre, at HR er en strategisk medspiller i hele organisationen. Du bliver leder for et stærkt team bestående af:
- 3 People Partnere
- 2 Legal Partnere
- 1 Compensation & Benefit Partner
Du får en bred kontaktflade til ledere og medarbejdere på tværs af GF Forsikring og indgår i lederteamet i Mennesker & Kultur med reference til afdelingschefen. En moderne og dynamisk afdeling med 14 engagerede kolleger, hvor tonen er uformel og seriøs på samme tid. Her arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, spiller hinanden gode og bidrager alle til fællesskabet med respekt for diversiteten i afdelingen.
Din arbejdsplads bliver i GF Huset i Odense med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
Dit ansvar og dine opgaver
Du bliver en nøglespiller i at skabe transparens, retning og udvikling i People Partnering. Du får ansvar for at sikre sammenhængende HR-indsatser på tværs af organisationen og vil være en spillende træner for teamet – en leder, der både udvikler og deltager aktivt i opgaveløsningen.
Du vil selv være partner for udvalgte områder, herunder Mennesker & Kultur, ligesom du vil deltage i eller være ejer af strategiske projekter. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Sparring og ledelse af et tværfagligt team med høj faglighed og stærkt samarbejde, præget af respekt, humor og høj faglighed.
- Koordinering og ejerskab af HR-årshjulet.
- Implementering og facilitering af HR-politikker og -processer i tæt samarbejde med partnere og specialister.
- Bidrage til en datadrevet og værdibaseret HR-praksis.
Om dig – leder med kommerciel forståelse og menneskelig indsigt
Du er en leder, der formår at balancere forretningens mål med menneskelig forståelse. Med stærke sociale og emotionelle kompetencer og værdier skaber du tillid, retning og resultater – og du trives i rollen som både strategisk sparringspartner og nærværende leder. Du leder med passion og har en naturlig evne til at engagere og motivere dit team. Du arbejder med høj professionalisme, og du formår at omsætte HR-principper til konkrete og værdiskabende indsatser.
Vi forestiller os, at du:
- Har høj integritet og grundlæggende tillid til medarbejdere. Du etablerer psykologisk tryghed i dit team og har en naturlig evne til at skabe følgeskab og retning.
- Er værdibaseret og kan balancere forretningens behov med medarbejdernes trivsel.
- Er stærk til at koordinere, skabe overblik og sikre fremdrift, og kan demonstrere værdien af People Partnering i forretningsmæssig sparring og eksekvering.
- Har en naturlig nysgerrighed på nye metoder og perspektiver og lyst til at udvikle både teamet og dig selv.
- Har solid erfaring som HR-leder, gerne fra en større dansk virksomhed, og favner både HR-drift og -udvikling.
- Kan lede og styre strategiske projekter af større kaliber.
- Har en relevant baggrund, f.eks. en kandidatgrad relateret til HR.
Vil du være en del af GF Forsikring?
Hos GF Forsikring tror vi på, at forskellige perspektiver skaber de bedste løsninger for vores medlemmer. Vi arbejder aktivt for en inkluderende kultur, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – for i GF Forsikring har vi nemlig overskud til hinanden.
Så vi hører meget gerne fra dig. GF Forsikring samarbejder med GML-HR om rekrutteringen, og du er velkommen til at kontakte Susanne Reinert, Ass. Partner hos GML-HR, på telefon +45 2115 8781 eller ssr@gml-hr.dk. Ansøg ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om GF Forsikring
GF Forsikring er et medlemsejet selskab med over 380.000 medlemmer. For os handler det altid om at give vores medlemmer den hjælp og service, de har brug for, og med mere end 900 kolleger spredt over hele Danmark yder vi både digital og lokal, nærværende og empatisk rådgivning – uanset hvor i landet vores medlemmer befinder sig.
Alle centrale funktioner – lige fra Skadehjælp til mødebooking, kommunikation, marketing, IT og jura – er samlet i GF Huset i Odense, der også har en afdeling i København. I GF Forsikring har vi overskud til hinanden – både i forhold til vores medarbejdere og medlemmer. Vi har bl.a. vores overskudsdeling, som betyder, at når året er gået, så deler vi overskuddet. I 2025 betyder det over 165 millioner kroner tilbage til medlemmerne.
- Department
- Human Resource
- Rolle
- Human Resource Manager
- Lokationer
- GF Forsikring · Odense
