Lead Data Engineer
Energi Fyn - Lead Data Engineer
Er du klar til at opbygge, vedligeholde og drifte en data- og analyseplatform i Azure i en moderne energikoncern, som er i gang med en spændende digital transformation?
Vil du være en del af et stærkt team af kompetente og imødekommende kollegaer, hvor man hjælper hinanden og tager fælles ansvar?
Så kan du være den rette kandidat til en nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i at sikre driften i hele datainfrastrukturen.
Et stærkt andelsejet energiselskab
Energi Fyn er et af Danmarks ældste andelsejede energiselskaber og Fyns største energiselskab. 220.000 fynske andelshavere er forenet, og hver især ejer en del af Energi Fyn. Selskabet har den fornemme opgave at sikre konkurrencedygtige priser, høj forsyningssikkerhed og god service.
Energi Fyn er en veldrevet koncern, som gennem årene har skabt en bæredygtig udvikling og gode forretningsmæssige resultater. Overskuddet geninvesteres i selskabet, hvor bl.a. styrkelse af infrastruktur, IT-sikkerhed, digitalisering og medarbejdere er i fokus.
Med afsæt i værdierne - Ansvarlig - Engageret - Udvikling – bestræber 450 dedikerede medarbejder sig på at skabe værdi for andelshavere, kunder og medarbejdere. Læs mere på www.energifyn.dk
Forretningsorienteret databehandling
Du får med reference til chefen for IT Udvikling og Projekt ansvaret for at opbygge, vedligeholde og drifte en data- og analyseplatform baseret på Databricks.
Din opgave bliver at varetage dialogen med forretningen vedr. dataprodukter, analyse- og rapporteringsbehov samt sikre god datakvalitet og -integritet på platformen.
Derudover skal du sikre og løbende tilrette arkitekturen på platformen samt sikre performance og tilgængelighed, og at teamet leverer efter Scrum principper.
Dine nøgleopgaver bliver følgende:
- Omsætte den interne slutbrugers behov til fleksible løsninger
- Designe, implementere og optimere datamodeller
- Udvikle og vedligeholde dataintegrationer igennem datapipelines
- Sikre datakvalitet og integritet på platformen
- Overvåge og optimere på ydelsesproblemer i datainfrastrukturen og på datapipelines for at sikre stabilitet og pålidelighed
- Udarbejde stjerneskemaer til understøttelse af fx Power BI-modeller
- Dokumentere løsninger og informationsstrømme
- Vedligeholde data- og analyseplatformen og proaktivt sikre forbedringer (DevOps)
- Holde dig opdateret med de nyeste teknologier og trends inden for datateknologi
- Være med til at udforske og forankre brugen af Machine Learning og AI i Energi Fyn.
Arbejdsstedet er på Energi Fyns hovedkontor i Odense.
Det, du skal bringe
Du har en IT-uddannelse som minimum datamatiker eller på bachelorniveau kombineret med minimum 5 års erfaring som Senior Data Engineer/BI-udvikler i udviklings- eller konsulenthus eller mellemstor virksomhed med en større IT-udviklings- eller analyseafdeling.
Du er en erfaren Data Engineer/BI-udvikler med de fleste af følgende faglige kvalifikationer:
- Stor erfaring med datamodellering og designprincipper for effektiv datalagring og genfinding
- Gode problemløsnings- og fejlfindingsevner relateret til databehandlingspipelines.
- Forståelse for lagrings- og databasesystemer (relationelle, ikke-relationelle, SQL og NoSQL), forespørgselsoptimering og ydelsesjustering
- Solid erfaring med Python og SQL
- Solid erfaring med dataplatforme og ETL-værktøjer, herunder gerne Apache Spark, Databricks, Datalakes, DBT og Data Factory
- Erfaring med at bygge modeller til understøttelse af analyser, indsigter eller beslutningsstøtte
- Erfaring med værktøjer til Machine Learning eller cognitive services, som inkluderer analyser på store datamængder
Erfaring med Azure DevOps (git) CI/CD og pipelines
Derudover vil det være en fordel med 2-3 års erfaring med Azure-udvikling inden for Data Engineering området.
Du har konsulentkompetencer og gode kommunikative evner til at formidle muligheder med data, og formår igennem dialog med forretning at omsætte behov til konkrete dataprodukter. Du forstår Scrum principperne og ser værdien i at arbejde efter dem.
Som person er du ambitiøs og sætter en høj standard for både dit eget og teamets arbejde. Du tager ansvar og ejerskab for opgaverne – fra idé til implementering – og du motiveres af at skabe løsninger, der gør en reel forskel.
Du arbejder struktureret og systematisk, og du har en god evne til at planlægge din tid og holde fokus – også når flere opgaver er i spil samtidig. Du har et naturligt højt drive og en positiv tilgang, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
Derudover er du resultatorienteret og arbejder målrettet mod at skabe værdi gennem data og teknologi. Du er nysgerrig af natur og har lyst til at holde dig opdateret på nye teknologier og metoder – og du deler gerne din viden med andre.
Unik stilling med gode udviklingsmuligheder
Du kommer til at arbejde i en dynamisk og moderne energikoncern i vækst, hvor din udvikling er i fokus i et motiverende, åbent og uformelt miljø. Kulturen i afdelingen er bl.a. kendetegnet ved ærlig kommunikation med respekt for den enkelte. Læring, udvikling og feedback samt høj grad af empowerment og autonomi. Der er frihed under ansvar. Og så prioriteres det sociale fællesskab i afdelingen.
Som andelsselskab tager Energi Fyn sit samfundsansvar alvorligt og deltager i løsningen af de energi- og klimaudfordringer, vi står over for, samt bidrager til udviklingen af det samfund, som de er en del af. Energi Fyn spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling og bidrager til, at Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres.
Energi Fyn ønsker at tiltrække engagerede og resultatskabende medarbejdere. Derfor fokuseres der på at skabe en attraktiv arbejdsplads, som tilbyder trygge rammer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Er du interesseret?
Energi Fyn samarbejder med konsulentfirmaet GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på 2074 4492 for yderligere informationer. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
- Department
- Information Technology
- Rolle
- Information Technology Specialist
- Lokationer
- Energi Fyn a.m.b.a · Odense

Kollegaer
Energi Fyn a.m.b.a · Odense
A unique career - Join us
Lead Data Engineer
Indlæser ansøgningsskema