Group Quality Manager - Fødevarer
Group Quality Manager - Fødevarer
Ledelse, fødevaresikkerhed og tværorganisatorisk samarbejde
Kohberg Bakery Group er en moderne fødevarevirksomhed, hvor vi med en passioneret tilgang til bagerfaget, producerer bagværk af høj kvalitet og af nøje udvalgte råvarer. Vi har en stærk intern kvalitetskultur, og med udgangspunkt i vores Food Safety and Quality Culture samt kravene i BRC-standarden, arbejder vi målrettet på at sikre, at vi lever op til gældende lovgivning på fødevaresikkerheds- og kvalitetsområdet.
Brænder du for strategisk kvalitetsarbejde, og er du klar til at tage det overordnede ansvar for kvaliteten i Danmarks største danskejede bageri?
Så kan det være dig, vi søger til en stilling som Group Quality Manager til Kohberg.
En fødevarevirksomhed med stolte traditioner
Kohberg Bakery Group A/S er det største danskejede bageri. Kohberg har et bredt sortiment af frisk og frost brød, som afsættes til forbrugere og professionelle kunder i ind- og udland.
Kohbergs produkter er rundet af godt håndværk og bagt efter stolte danske traditioner. Med sloganet ”Vi er bagere” sætter bageriet ikke kun fokus på de 80 uddannede bagere, men på hele virksomhedens passion for brød. Uanset hvilken funktion de varetager, har Kohbergs medarbejdere et hjerte, der banker for godt brød og fødevarer – og alle har deres vigtige andel i, at bageriet leverer kvalitetsbrød.
Med et solidt økonomisk fundament, en stærk produkt-pallette, en kompetent organisation og en klar strategi er virksomheden klar til en spændende fremtid.
Kvalitet er omdrejningspunktet i hele værdikæden – fra udvælgelse af korn til det færdige brød på hylden. Med moderne bageriteknologi, løbende kvalitetskontrol og stor faglig stolthed sikrer Kohberg ensartede produkter med god smag af høj kvalitet. Kvalitetsarbejdet understøttes af et målrettet arbejde med fødevaresikkerhed og bæredygtighed, så forbrugerne samt vores kunder i ind- og udland altid kan have tillid til de produkter vi sælger.
Kohberg beskæftiger ca. 500 medarbejdere fordelt på tre lokationer/bagerier i Danmark – Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev. Læs mere på www.kohberg.dk
Sikre høje standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed
Som Group Quality Manager bliver dit overordnede ansvar at sikre og udvikle Kohbergs høje standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed. Du får det ledende ansvar for kvalitetssystemer, audits, certificeringer (BRC), egenkontrolprogrammer og overholdelse af gældende lovgivning.
Du bliver en central sparringspartner for både produktion, udvikling og ledelse, og du skal drive arbejdet med løbende forbedringer, dokumentation og kundekrav. Derudover bliver du ansvarlig for at lede og motivere kvalitetsafdelingen og fastholde en stærk kvalitetskultur i hele organisationen.
Du får reference til CEO og bliver chef for en velfungerende og kompetent kvalitetsorganisation. Du får en bred berøringsflade og skal arbejde tæt sammen med de øvrige nøglefunktioner i virksomheden for at sikre tværfaglig succes.
Dit ansvarsområde omhandler desuden:
- Overordnet ansvar for kvalitetsafdelingen på alle lokationer.
- Budgetansvar.
- Deltagelse i Extended Management Team.
- Overholdelse af fødevarelovgivning, herunder kontakt til fødevaremyndigheder.
- Retten til at stoppe produktionen ved kritiske afvigelser samt retten/pligten til at spærre og kassere varer, der er usikre eller uden for specifikationer.
- Holde CEO og relevante fagpersoner informeret om kvaliteten, herunder ændringer/nye tiltag ift. lovgivning og mærkning inden for fødevarer.
- Opfølgning på at procedurer og processer efterleves i værdikæden.
- Aktiv deltagelse i LEAN-produktion.
Arbejdsstedet er på hovedkontoret i Bolderslev, men du skal være indstillet på nogen rejseaktivitet i denne stilling i forbindelse med besøg på Kohbergs andre afdelinger (maksimalt 10-15 overnatninger årligt).
Det, du skal bringe
Du har en relevant uddannelse som f.eks. fødevareingeniør, bromatolog eller procesteknolog. Du har dertil certifikater inden for fødevarestandarder, ligesom du har en auditoruddannelse.
Du har flere års erfaring med ledelse, kvalitetsstyring, certificeringer og produktion – inden for fødevarer eller tilsvarende reguleret produktion. Du har vist, at du kan udvikle kvalitetsområdet og præstere på et kontinuerligt højt niveau. Derudover bevarer du roen i pressede situationer.
Du mestrer at implementere og opretholde kvalitetsstyringssystemer, herunder BRC-certificeringer, og har en god forståelse for de standarder og procedurer, der er nødvendige for at sikre høj kvalitet og effektivitet. Du har desuden erfaring med at optimere produktionsprocesser og har arbejdet med lean-principper for at opnå omkostningsbesparelser og forbedret produktivitet.
Du har en solid forståelse af hele værdikæden, fra produktion til certificering og kvalitetsstyring.
Du har ledelseserfaring og har i dag minimum et par medarbejdere i reference. Du er god til at sætte retning og formår at motivere og begejstre andre – også på distancen.
Du har erfaring med at håndtere en bred kontaktflade til eksterne stakeholders som f.eks. indkøbere, kategoriansvarlige og direktører. Nationalt og internationalt. Erfaring fra en fødevarevirksomhed med fuld værdikæde vil være en fordel.
Derudover står du for ordentlige forretningsprincipper og gode værdier i forhold til ledelse og samarbejde.
Du kan forvente
Hos Kohberg bliver du en del af en virksomhed med engagerede kollegaer, der deler en stolthed for godt brød og stærke kundeoplevelser. Du får stor indflydelse på dine egne opgaver og mulighed for at sætte retning for kvalitetsarbejdet og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af området.
Din hverdag bliver alsidig og meningsfuld, hvor du både bringer din faglighed og dine ledelsesmæssige kompetencer i spil. Vi tilbyder fleksible rammer og høj grad af frihed i planlægningen af dit arbejde – herunder balancen mellem Kohbergs tre lokationer i Haderslev, Bolderslev og Taastrup.
Du får attraktive ansættelsesvilkår og gode muligheder for faglig og personlig udvikling – vi støtter op om efteruddannelse og investerer i vores medarbejderes vækst.
Interesseret?
Kohberg samarbejder med GML-HR A/S om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner Søren Laigaard-Andersen på 2074 4492 for yderligere oplysninger om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Vi behandler ansøgninger løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg Stillingen” nedenfor.
- Department
- Health, Quality, Safety, and Environment
- Rolle
- Quality Manager
- Lokationer
- Kohberg A/S · Bolderselv

Kohberg A/S · Bolderselv
A unique career - Join us
Group Quality Manager - Fødevarer
Indlæser ansøgningsskema